Rock Climbing - The Sugar Loaf

Idag fik jeg saa endelig taget mig sammen til det.. At Rock Climbe The Sugar Loaf (Pão de Açúcar) .. Og at udfordre min hoejdeskraek igen!!

Min gode ven, Victor, som arbejder her paa hostellet, er en meget meget rutineret Climber, selvom han kun er 23-24 aar .. Han paastaar at han har climbet sugar loaf mindst 150 gange, ad mange mange forskellige ruter.. Han lever af at tage gringos med op og klatre, og hver enkelt person faar lov at betale R$50 .. dvs, naar han tager 10 personer med op, i loebet af 3-4 timer, tjener han 500 bananpenge (= 1250 kr.) hvilket er en udmaerket timeloen ..

Men, naar man som undertegnede her, er VIP, faar man lov at goere det gratis .. samt at faa climbet et ekstra stykke lidt laengere oppe, som er en del svaerere..

Vi koerte fra hostellet i Ipanema kl 15.30, langs stranden hele vejen ned langs Copcabana, for derefter at koere ind igennem en lang lang tunnel gennem et lille bjerg, efter tunellen igennem alle mulige genveje, forbi Shoppingcentret Rio Sul, til Urca, for saa endelig efter 30 minutter at komme til Sugar Loaf !..

Saa startede trekkingdelen, hvor vi vadede den smaa 30 minutter til det foerste sted hvor vi skulle til at klatre lidt .. Men efter et lille kig op i luften kunne vi se at den dejlige solskin var blevet afloest af skyer, som omringede toppen af Sugar Loaf .. Saa vi satte os ned og slappede af et kvarters tid, drak noget vand, og snakkede lidt, for saa at se at skyerne igen havde fjernet sig fra toppen af bjerget ..

Vi valgte derfor ikke at vende om og tage hjem, vi startede paa det der skulle vise sig at vaere ufattelig haardt for ryg og benmuskulaturen!

Efter meget meget stejle 15-20 minutter, naaede vi saa det punkt hvor det blev saa stejlt at udstyret skulle paa .. Victor tog foerst turen op uden udstyr, da han er meget rutineret.. Det tog ham noget der ligner 5 minutter, hvorimod jeg, efter at han havde sikret mig, begav mig ud paa det som skulle vise sig at vaere meget meget skraemmende .. Naar jeg vendte hovede en smule, og kiggede tilbage, kunne jeg bare kigge flere hundrede meter (foeltes som flere hundrede kilometer) ned .. Og jeg kunne maerke mine fingre klemte endnu haardere om de sma steder i klipperne man kunne holde fast i!.. Kun sikret af et reb der har en tykkelse paa noget der ligner 2,5 cm, var min hoejdeskraek for alvor ved at paralysere min krop .. MEN, jeg tog mig sammen og gav alt hvad jeg havde for at komme op .. (Victor havde fortalt at man kun kunne komme OP! og det at vende om ikke var nogen mulighed..)

Jeg naaede op i live og var rigtig stolt over denne store bedrift.. Jeg saa nogle trapper og blev hurtigt glad da jeg taenkte at det nu var slut med at klatre .. Men Victor havde andre planer, han sagde at han ville tage mig til endnu en passage hvor vi skulle klatre, som han aldrig tog de betalende gringo'er med til .. Saa endnu engang tog Victor foerst turen op, hvorefter jeg blev sikret, og derefter raabte han at jeg skulle komme igang, og at denne passage var svaerere end det foerste! .. Der var ingen vej ud, da han nu havde taget turen op, saa jeg sprang ud i det.. De foerste 3 meter op var helt helt umulige, og tog mig omkring 2-3 minutter .. derefter fandt jeg rytmen og kom igang .. Efter 20 minutter var jeg oppe, og var endnu engang rigtig rigtig stolt ..

Derefter var det bare at spadsere endnu 30 minutter (meget meget stejl rute, men dog uden udstyr var noedvendigt) op til toppen.. Et hurtigt kig paa uret afsloerede at vi havde vaeret undervejs i godt og vel 2,5 time ! .. (cykelturen ekslusive)

Jeg valgte at gaa rundt og spille sej med klatreudstyret den halve time vi blev oppe paa toppen, sammen med alle de turister der havde taget liften op..

Derefter tog vi saa den GRATIS tur ned med liften, som koster 50 bananpenge tur/retur normalt .. men naar man er saa sej at have klatret hele vejen op, saa er det gratis ..

Og saa stod den ellers paa en cykeltur der varede lidt laengere tid end den foerste paa grund af traetheden .. 45 minutter, og saa stod den ellers paa bad og afslapning ...

Det har vaeret en kanon oplevelse, stor tak til Victor fordi han gad tage mig med gratis, og synd for alle der ikke har proevet det, at gaa glip af saadan en smuk omgang natur, med udsigter som minder om postkort! ..